Kontakt Lassen ventilation her
Ring til Lassen ventilation her +45 70707110

Energitilskud til kunde

Lassen ventilation / Energitilskud til kunde

Få del i grønne energikroner.

Lassen Ventilation hjalp restaurantejer med at få et energitilskud på 17.000 kroner fra energiselskabet Din Forsyning. 

Når man som erhvervskunde eller husejer får lavet energioptimeringer, kan det godt betale sig at tjekke, om der er tilskud at hente hos energiselskabet, der dækker området.

Lassen Ventilation hjælper gerne deres kunder med at få del i de tilskud, der gives til kunder, som tænker grønt, når de renoverer.

En af kunderne er Jesper Nielsen, som ejer restaurant Butcher i Esbjerg. I forbindelse med et nyt ventilationsanlæg, der brugte mindre energi end det gamle, dukkede der en uventet mulighed op.

”Lassen Ventilation oplyste mig om, at jeg kunne få et energitilskud. Det vidste jeg ikke. Jeg skulle ikke røre en finger. De stod for det hele, og et stykke tid efter fik jeg besked fra energiselskabet om, at jeg fik overført 17.000 kroner i tilskud. Det var jo en dejlig meddelelse at få,” siger han.

Jesper Nielsen kan kun anbefale andre, der skal have lavet energirenoveringer om lige at få leverandøren til at tjekke, om der skulle være et tilskud at hente, hvis man ikke selv vil bruge tid på det.

 

Lille indsats – stor gevinst

Olav Skønager, projektleder fra Lassen Ventilation, fortæller, at det er en meget simpel proces, når et tilskud skal søges, og der er tit en stor gevinst at få for kunden.

”Vi får de relevante tal fra kunden, udfylder et ansøgningsskema som vi sender til, som i det her tilfælde til Din Forsyning, eller et andet energiselskab, og så får kunden sit tilskud automatisk. Det er en god service, som vi gerne giver vores kunder,” siger han.

Tilskuddet er oplagt for erhvervskunder, der laver store energirenoveringer, men der er også et pænt beløb at hente for ejere af boliger og sommerhuse, hvis man beslutter sig for en varmepumpe som supplement til olie eller gas.

”Hvis man har elvarme i et sommerhus og får installeret en varmepumpe, så er besparelsen på cirka 3000 kroner, mens et parcelhus med et gasfyr kan give et tilskud på mellem 3.000 og 4.000 kroner, hvis man får en varmepumpe som supplement,” siger Olav Skønager.

Han fortæller også, at der er et stort potentiale i forhold til offentlige bygninger med gamle ventilationsanlæg, hvor der er meget energi at spare ved at få skiftet det gamle anlæg ud med et nyt.

HVOR KAN JEG SPARE?

På Energisparesiden.dk er der en oversigt over, hvilke ydelser og tilbud energiselskaber (el-, gas-, fjernvarme- og olieselskaber) og deres samarbejdspartnere kan tilbyde dig for at komme i gang med besparelserne. Der er hjælp at hente til bl.a. isolering af boligen, installering af ny gas-/oliekedel eller varmepumpe, optimering af produktionsprocessen eller få en energirådgiver til at se boligen/virksomheden igennem for besparelser.

Se oversigten over de forskellige energispareområder her:

www.energisparesiden.dk/privat/hvor-kan-jeg-spare

Efter godt 20 år i branchen som projektleder i to firmaer indenfor ventilation fik Steen Lassen i 2011 lyst til at starte sit eget ventilationsfirma, Lassen Ventilation, på havnen i Esbjerg.

Der er i dag 3 mand på kontoret, Steen Lassen, projektleder Olav Skønager og adm.leder Poul Agerskov.

Egne montører samt 2-4 mand lejet ind fast.

Firmaets stærke sider er kontorbygninger, med og uden køling, skolerenoveringer, storkøkkenventilation, procesudsugning i industrivirksomheder m.m.

Montørerne servicerer nye og eksisterende ventilationsanlæg. Varmepumper kan også blive installeret.

Steen Lassen

Kontakt mig for mere information


Del denne side fra Lassen ventilation på Linkedin

Vi står altid til rådighed for spørgsmål og rådgivning

KONTAKT OS OG FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM VENTILATION

LASSEN VENTILATION TAGER HÅND OM DINE PROJEKTER OG UDFØRER DEM SOM AFTALT

LASSEN VENTILATION TAGER HÅND OM DINE PROJEKTER OG UDFØRER DEM SOM AFTALT

Billeder fra Lassen Ventilations kontor på Auktionsgade i Esbjerg, hvor alle ordrer bliver gjort klar til vores montører, så de kan udføre opgaven som aftalt.

Lassen ventilation